[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86
Kapitel 7 - Installation af kernen og basissystemet


7.1 "InstallΘr kerne og driver-moduler"

Nµste trin er at installere kernen og kernemodulerne pσ dit nye system.

Du vil fσ en menu over enheder, hvorfra du kan installere kernen og modulerne. Husk, at du kan bruge enhver tilgµngelig enhed, og at du ikke er begrµnset til at skulle bruge det samme medie, som du startede op med (Se Hvordan systemets installationsfiler skaffes, Kapitel 4).

Bemµrk, at de valgmuligheder, du fσr, afhµnger af hvilket udstyr dbootstrap has fundet. Hvis du installerer fra en officiel cd-rom, b°r programmet automatisk g°re det rigtige. Endda uden at sp°rge hvilken enhed, der skal installeres fra (medmindre du starter op med verbose-parameteren). Nσr du bliver bedt om cd-rommen, skal du lµgge den f°rste cd i drevet.

Hvis du installerer fra et lokalt filsystem, kan du vµlge mellem to muligheder. Vµlg "harddisk", hvis diskpartitionen ikke er monteret endnu, og "monteret", hvis den er. I begge tilfµlde vil systemet f°rst kigge efter filer i dists/woody/main/disks-i386/current. Hvis den ikke finder disse filer, vil du blive bedt om at "Vµlg Debianarkiv-sti" — det er det katalog pσ disken, hvor du har lagt de krµvede installationsfiler. Hvis du har Debianarkivet spejlet lokalt, kan du bruge det ved at angive det katalog, hvor det ligger. Det er ofte i /archive/debian. Sσdanne arkiver karakteriseres ved katalogstrukturer sσsom debian/dists/woody/main/disks-i386/current. Du kan indtaste stien manuelt eller bruge <...>-knappen til at gennemse filsystemtrµet.

Efter valg af medie vil du blive spurgt om det prµcise katalog, der indeholder de °nskede filer (som kan afhµnge af din underarkitektur). Bemµrk, at systemet kan vµre ret f°lsomt over for, at filerne ligger n°jagtigt pσ det sted, der angives, inklusive eventuelle underkataloger. Se loggen i tty3 (se Brug af skallen og visning af log, Section 5.7.1), hvor dbootstrap logger de filplaceringer den leder i.

Hvis der optrµder en "standard"-mulighed, b°r du bruge den. Ellers pr°v "liste"-funktionen, hvor dbootstrap vil pr°ve at finde filerne selv (men bemµrk, at det kan tage ret lang tid, hvis du benytter NFS). Som en sidste udvej kan du "manuelt" angive kataloget.

Hvis du installerer fra disketter, fσr du brug for Rescue Floppy (som sikkert allerede sidder i drevet) efterfulgt af Driver Floppies.

Hvis du vil installere kernen og modulerne via netvµrk, kan du g°re dette ved at vµlge "netvµrk" (HTTP) eller "NFS". Dine netkort skal underst°ttes af standardkernen (se Andet udstyr, Section 2.5). Hvis "NFS"-muligheden ikke optrµder, er du n°dt til at vµlge "AnnullΘr" og gσ tilbage og vµlge "Sµt netvµrk op"-trinnet (se "Sµt netvµrk op", Section 7.7), f°r du returnerer til dette trin.


7.2 NFS

Vµlg "NFS" og angiv din NFS-servers navn og sti overfor dbootstrap. Forudsat, at du har lagt aftrykkene til rednings- og driver-disketterne pσ det rigtige sted pσ NFS-serveren, skulle disse filer vµre tilgµngelige til installation af kerne og moduler. NFS-filsystemet vil blive monteret under /instmnt. Vµlg filernes placering som for "harddisk" eller "monteret".


7.3 Netvµrk

Vµlg "netvµrk" og angiv Debianarkivets URL og sti til dbootstrap. Det forvalgte vil normalt virke fint for ethvert officielt Debian-filspejl, selvom du retter serverdelen. Du kan vµlge at hente filerne gennem en mellemvµrt (proxy). Angiv blot serveren ...this sentence isn't finished...


7.4 NFS-roden

Hvis du installerer en diskl°s arbejdsstation, b°r du allerede have sat netvµrket op som beskrevet i "Sµt netvµrk op", Section 7.7. Du skulle nu have muligheden for at installere kernen og modulerne via NFS. Fortsµt med "NFS", som beskrevet ovenfor.

Andre trin kan vµre pσkrµvet for andre installationsmedier.


7.5 "Sµt PCMCIA-underst°ttelse op"

Der er et alternativt trin inden "Sµt enheds-drivermoduler op"-menuen, der hedder "Sµt PCMCIA-underst°ttelse op". Denne menu bruges til at aktivere underst°ttelse af PCMCIA.

Hvis du har PCMCIA, men ikke installerer dit Debiansystem med det (f.eks. ved at installere via et PCMCIA ethernet-kort), beh°ver du ikke at sµtte PCMCIA op nu. Du kan uden videre sµtte PCMCIA op og aktivere det senere, nσr installationen er overstσet. Hvis du derimod vil installere gennem et PCMCIA-netkort, er du n°dt til at vµlge dette alternativ og sµtte PCMCIA op f°r du sµtter netvµrket op.

Vµlg alternativet under "Sµt enheds-drivermoduler op", hvis du skal installere PCMCIA. Du vil blive spurgt, hvilken PCMCIA-controller, dit system har. I de fleste tilfµlde vil det vµre en i82365. I nogle tilfµlde vil det vµretcic. Hvis du er i tvivl, kan de se det i specifikationerne pσ den bµrbare computer. Du kan normalt efterlade de efterf°lgende valgmuligheder tomme. Noget udstyr krµver dog specialangivelser her. I sσ tilfµlde indeholder Linux PCMCIA HOWTO masser af oplysninger, hvis standardindstillingen ikke virker.

I visse sjµldne tilfµlde kan du ogsσ fσ brug for at lµse og redigere filen /etc/pcmcia/config.opts. Du kan σbne din sekundµre virtuelle terminal (venstre Alt-F2) og redigere filen her, og derefter sµtte din PCMCIA op igen, eller manuelt gennemtvinge genindlµsning af modulerne med kommandoerne insmod og rmmod.

Sσ snart PCMCIA er sat op og installeret, kan du hoppe tilbage og sµtte dine enhedsdrivere op, som beskrevet i nµste afsnit.


7.6 "Sµt enheds-drivermoduler op"

Vµlg menupunktet "Sµt enheds-drivermoduler op" for at sµtte enhedsdriverne op, dvs. kernemodulerne.

F°rst vil du blive spurgt, om du vil indlµse yderligere kernemoduler fra en producents diskette. De fleste kan springe dette trin over, da det kun kan bruges, hvis der krµves lukkede eller ikke-standard moduler til dit udstyr (for eksempel til en bestemt SCSI-controller). Den vil lede efter modulerne pσ disketten pσ placeringer som /lib/modules/diverse (hvor diverse kan vµre ethvert underkatalog med kategorier af kernemoduler). Alle fundne filer vil blive kopieret til den disk, du installerer til, sσ de kan blive sat op i nµste trin.

Derefter vil programmet modconf blive k°rt. Det er et simpelt program, der viser kategorier af kernemoduler og lader dig gennemgσ de forskellige kategorier, sσ du kan udvµlge de moduler, du vil installere.

Vi anbefaler, at du kun sµtter de enheder op, der krµves for at installationsprocessen, og ikke i forvejen er fundet af kernen. Mange beh°ver slet ikke at sµtte kernemodulerne op.

For eksempel kan du vµre n°dt til eksplicit at indlµse et netkorts driver fra net-sektionen, en SCSI-disk-driver fra scsi-sektionen eller en driver til en speciel cd-rom fra cdrom-sektionen. De enheder du sµtter op, vil blive indlµst automatisk, hver gang dit system starter op.

Visse moduler krµver angivelse af parametre. For at se hvilke parametre, der er relevante, mσ du tjekke dokumentationen for den aktuelle kernedriver.

Ogsσ efter, at systemet er installeret, kan du sµtte dine moduler op igen med programmet modconf.


7.7 "Sµt netvµrk op"

Hvis installationssystemet ikke finder et netkort, vil det give dig skµrmen "Angiv vµrtsnavn". Selv hvis du ikke har et netvµrk, eller din netforbindelse er midlertidig (f.eks. en modemforbindelse), skal din maskine have et navn.

Hvis installationssystemet derimod finder et netkort, vil den sende dig til trinnet "Sµt netvµrk op". Hvis systemet ikke lader dig k°re dette trin, er det fordi det ikke kan finde nogen netkort pσ dit system. Hvis du har et netkort, betyder dette, at du nok sprang over opsµtningen af netvµrksenheden tilbage i "Sµt enheds-drivermoduler op", Section 7.6. Hop tilbage til det trin og se efter net-enheder.

Hvis systemet har fundet mere end Θt netkort, nσr du kommer til "Sµt netvµrk op"-trinnet, vil det bede dig vµlge, hvilken enhed, du °nsker at sµtte op. Du kan pσ dette tidspunkt kun sµtte Θn op. Efter installationen kan du sµtte yderligere netkort op — se man-siden interfaces(5).

Hvis dbootstrap opdager, at du har sat PCMCIA op ("Sµt PCMCIA-underst°ttelse op", Section 7.5), vil du blive spurgt om dit netkort er et PCMCIA-kort. Dette vil afg°re hvordan og hvor, netvµrket skal sµttes op.

Derefter vil dbootstrap sp°rge dig, om du vil bruge en DHCP- eller BOOTP-server til at sµtte netvµrket op. Hvis du kan, b°r du sige "Ja", da du sσ kan springe resten af dette afsnit over. Forhσbentlig fσr du svaret "Opsµtning af netvµrket med DHCP/BOOTP lykkedes.". Spring frem til "InstallΘr basissystem", Section 7.8. Hvis opsµtningen mislykkes, sσ pr°v at tjekke kablerne eller kig pσ loggen i tty3. Ellers kan du fortsµtte opsµtningen af netvµrket manuelt.

For manuelt at sµtte netvµrket op, vil dbootstrap stille nogle sp°rgsmσl om dit netvµrk. Udfyld svarene fra Oplysninger, du fσr brug for, Section 3.3. Systemet vil derefter opsummere dine netvµrksoplysninger og bede dig bekrµfte disse. Herefter skal du angive det netkort, din primµre netforbindelse benytter. Normalt vil det vµre "eth0" (den f°rste ethernet-enhed).

Et par tekniske detaljer, som du mσske, mσske ikke, vil have glµde af: Programmet antager, at netvµrkets IP-adresse er det bitvist OG af dit systems IP-adresse og din netmaske. Det vil gµtte rundsendings-adressen (eng: "Broadcast Address") som bitvist ELLER mellem systemets IP-adresse og den bitvise negation af netmasken. Det vil gµtte pσ, at dit adgangspunkt (eng: "gateway) ogsσ er din DNS-server. Brug systemets gµt, hvis du ikke kan finde svarene selv — du kan µndre dem sσ snart systemet er installeret ved at rette i filen /etc/network/interfaces. Alternativt kan du installere pakken etherconf, som vil lede dig gennem netvµrksopsµtningen.


7.8 "InstallΘr basissystem"

Det nµste trin er installationen af basissystemet. Basissystemet er en minimal samling pakker, der udg°r et fungerende, simpelt, selvstµndigt system. Det fylder mindre end 70MB.

Under trinnet "InstallΘr basissystem" vil du fσ valget mellem enheder, du kan installere basissystemet fra, hvis du ikke installerer fra en cd-rom. Hvis du installerer fra en officiel cd-rom, vil du ganske enkelt blive bedt om at indsµtte den.

Hvis du installerer basissystemet over netvµrket, skal du vide at nogle af trinnene kan tage ganske lang tid, og man kan ikke altid tydeligt se fremgangen. Specielt kan systemet virke frosset under indlµsningen af Packages.gz i starten og installationen af basis- og essentielle pakker. Giv dem god tid. Du kan bruge df -h i konsol 2 til at overbevise dig selv om, at disken rent faktisk µndrer indhold.

Hvis systemet derimod lσses med det samme, mens det henter en fil kaldetRelease, kan du godt gσ ud fra, at netvµrksarkivet ikke blev fundet, eller at der er et problem med det.

Hvis du installerer basissystemet fra harddisken skal du bare henvise installationsprogrammet til placeringen af basedebs.tar pσ samme mσde som nσr du installerer kernen og modulerne.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 pσ Intel x86

version 3.0.23, 15. May 2002
Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo